Strukturel har haft fornøjelsen af at være afsnitsprojekterende på de indvendige ståltrapper, som er med til at forbinde bygningens etager 📐. I denne video kan du se én af de spændende trapper med et elegant buet trappeløb, der har en radius på ca. 10 meter.
Selvom trappen er visuelt flot, har den buede form en stor effekt på både konstruktion og materialeforbrug. Sammenlignet med en ligeløbstrappe, har den buede trappe kun 80% af stivheden og 75% af styrken. Desuden kræver de stålprofiler, der forbinder vangerne, væsentligt større dimensioner end ved en lige trappe, hvor man ofte kan nøjes med trinnene. Så hvis målet er at minimere materialeforbruget, er den lige trappe det bedste valg – men denne buede version er helt klart en smuk undtagelse.
Trappeleverandør på indvendige ståltrapper: CT stål ApS Bygherre: PFA Ejendomme og Kilden og Hindby Totalentreprenør: KAJ OVE MADSEN A/S Arkitekt: Lendager Ingeniør, bygværksprojekterende: Artelia

